Udforsk arkitekturen, der er inspireret af havet og byen
I Aarhus Øje kan du udforske hele fortællingen om Lighthouse, og hvordan Aarhus’ nye vartegn er blevet til. Du kan læse om arkitekterne fra 3XN, der har haft en vision om at skabe et helt unikt byggeri.
En vision om at skabe et fyrtårn for hele Aarhus, der byder alle velkomne. Vandet, bølgerne, naturen og udsigten til hele bugten har været inspirationskilden til at skabe Lighthouse. De buede og bløde linjer i selve byggeriet er en afspejling af vandet og bølgernes evige bevægelser. Mangfoldigheden i Aarhus og forskelligheden blandt mennesker har ligeledes været inspirationskilden til en bygningsudformning præget af diversitet.
Verdens bedste højhus
I oktober 2023 blev Lighthouse kåret som verdens bedste højhus i højden 100-199 meter ved en international konference i Singapore arrangeret af Council On Tall Buildings and Urban Habitat (CTBUH).
I Lighthouse-projektet har der været et helt særligt fokus på at give noget tilbage til naturen omkring byggeriet. Det betyder, at der blandt andet, i samarbejde med Aarhus Kommune og flere andre organisationer, er blevet udsat flere tons blåmuslinger i kanalerne mellem bygningerne. Restbeton fra byggeriet er blevet til “donuts”, der er lagt ud i Aarhus Bugten for at skabe et mere rekreativt miljø for fisk og havdyr. 3.500 ålegræs-planter er ligeledes blevet plantet af 100 frivillige, og flere tusind tons sten er blevet til et stenrev lige ud for Lighthouse. Alt dette har Lighthouse haft en aktiv rolle i, og netop dette lagde juryen særligt vægt på, da det var en nytænkende og inkluderende måde at skabe byudvikling på, og det blev nogle af de afgørende faktorer, der gjorde at Lighthouse løb med sejren.
Ud over den særlige omtanke for livet og miljøet i vandet omkring Lighthouse, blev Lighthouse også anerkendt for dets smukke arkitektur og særlige evne til at skabe byliv og boliger for alle på Aarhus Ø
Fakta om byggeriet
Danmarks højeste bygning kræver mange byggematerialer. Så mange, at det kan være svært at forholde sig til. Vi har samlet lidt tal og fakta om byggeriet herunder, så du kan blive klogere på, hvordan man har bygget Lighthouse. I udstillingen finder du også en model af byggeriet, hvor du kan lære endnu mere.
Et hjem for mange med plads til at nyde tilværelsen
I dag er Lighthouse et hjem for mange mennesker. Her bor unge og ældre, børn og voksne side om side – og sammen nyder de tilværelsen midt i byen og tæt på vandet.
I Lighthouse har beboerne adgang til et privat gårdrum med alt fra trampolin og rutsjebane til pavillon og træningsfaciliteter. Beboerne kan også få et afbræk i deres private beboerhus med plads til arrangementer og en wellness-afdeling med sauna og loungeområde.
Du køber én billet og får adgang til alle oplevelserne i Aarhus Øje. |