Øens byliv og arkitektur
På turen hører du blandt andet om historien og visionerne bag Danmarks højeste bygning, Lighthouse – og hvordan arkitekter og ingeniører har skabt et vartegn for byen. Vi går videre til Bassin 7, hvor kulturliv, restauranter og badegæster skaber liv i gadeplan, og hvor byrummet er tænkt som en aktiv ramme om hverdagslivet.
Det praktiske
Aarhus Ø-vandringerne finder sted kl. 11.30 med afgang fra Aarhus Øje.
På vandringen vil en guide fra SeaRangers tage dig og de andre gæster med rundt på Aarhus Ø. Vandringen begynder og slutter ved Aarhus Øje. Efterfølgende har du ligeledes adgang til at besøge udstillingen Byen & Bugten i underetagen samt nyde udsigten fra toppen af Aarhus Øje.
Pladserne er begrænsede, så vi anbefaler at købe billet på forhånd for at sikre din plads.