Fra Thit Jensen til Helga Pedersen - Aarhus Ø gemmer på en række stærke kvindehistorier.
På denne vandring besøger vi gader og pladser opkaldt efter kvinder, der var blandt de første til at bryde barrierer inden for politik, jura, undervisning, kultur og samfundsliv. Undervejs får vi både fortællingen om kvinderne selv og om den tid, de levede i, mens vi oplever den moderne bydel, hvor deres navne i dag er blevet en del af byens landskab.
Hvem var kvinderne bag navnene på Aarhus Ø?
Vi møder pionerer, politikere, forfattere, undervisere og samfundsdebattører, som hver især har været med til at forme Aarhus og Danmark. Vi hører historier om Danmarks første kvindelige politibetjent, den første kvinde i Aarhus Byråd, markante forkæmpere for kvinders rettigheder og stærke stemmer inden for kultur, uddannelse og politik.
Det praktiske
Byvandringen finder sted kl. 13.30 med afgang fra Aarhus Øje.
På vandringen vil en guide fra SeaRangers tage dig og de andre gæster med rundt på Aarhus Ø. Vandringen begynder og slutter ved Aarhus Øje. Efterfølgende har du ligeledes adgang til at besøge udstillingen Byen & Bugten i underetagen samt nyde udsigten fra toppen af Aarhus Øje.
Pladserne er begrænsede, så vi anbefaler at købe billet på forhånd for at sikre din plads.