Guidet RIB-bådtur med SeaRangers

Oplev Aarhus fra vandsiden – med fart over feltet og fortællinger om bugten og byens udvikling.

Hop ombord i en RIB-båd og mærk vinden i håret, mens du får nye perspektiver på Aarhus Ø og bugten omkring. Undervejs deler vores guide historier om livet under overfladen, byens afhængighed af havet – og hvordan både materialer, handel og byens vækst er blevet formet af bugten omkring os.

 

Billetpris kun 279 kr.
inkl. entré til Aarhus Øje

12. oktober
kl. 11.30 og 13.30

Fart over feltet – og udsigt til Aarhus fra vandsiden

Smid redningsvesten over hovedet og hop ombord på en guidet RIB-bådtur i Aarhusbugten. Med vinden i håret og udsigt til byen fra en ny vinkel suser vi afsted over bølgerne. Turen kombinerer adrenalinsus med naturoplevelser og giver dig Aarhus Ø og bugten at se – som du aldrig har set det før.

Fortællinger om havet, byen og livet under overfladen

Undervejs får du levende fortællinger om Aarhus og havets tætte bånd gennem de seneste 1000 år. Hør om alt fra naturens ressourcer og vandrensning til iltsvind, havmiljø og hummerens tilbagekomst. Få indblik i byens afhængighed af havet – fra skibstrafik og fiskeri til containerhavnen, der stadig former Aarhus i dag.

Det bliver en sanselig og lærerig oplevelse, der giver dig nye perspektiver på livet under overfladen og Aarhus’ maritime historie og fremtid.

Det praktiske

Bådturene finder sted kl. 11.30 og 13.30.

Her vil en guide fra SeaRangers sejle dig og de andre gæster rundt om Aarhus Ø i en times tid. I mødes ved Aarhus Øje og har efterfølgende adgang til at besøge udstillingen Byen & Bugten i underetagen samt nyde udsigten fra toppen.

Pladserne er begrænsede, så vi anbefaler at købe billet på forhånd for at sikre din plads.