Et unikt første møde med Aarhus fra byens højeste udsigtspunkt
Sammen med en formidler fra SeaRangers samles vi foran Lighthouse, inden vi tager turen op til Aarhus Øjes udsigtsplatform på 44. etage. Her får du et nyt perspektiv på byen og masser af fortællinger om Aarhus, studielivet og de steder, du snart kommer til at kalde dit lokale kvarter.
Din mulighed for at møde andre nye studerende, inden studiestarten for alvor går i gang
Efter formidlingen fortsætter vi med social hygge og mingling, hvor du kan møde andre nye studerende i afslappede omgivelser. Vi sørger for enkle aktiviteter, der gør det nemt at falde i snak – og du kan købe en kold Ceres til studievenlige priser.
En oplagt måde at få øje på både din nye studieby og nye studiekammerater.
Hvorfor "Få øje på"?
Få øje på... er en ny serie af events, hvor vores dygtige eksperter fra SeaRangers inviterer dig til at se Aarhus med nye øjne. Hver gang sætter vi fokus på et spændende emne: fra byudvikling og havneudvidelse til vartegn, historie og steder i forandring. Fra toppen af Lighthouse får du ikke blot udsigt over byen, men mulighed for at få øje på de fortællinger, detaljer og sammenhænge, som ellers kan være lette at overse. Du får:
-
Levende fortællinger, der giver nyt liv til byen og dens historie
-
Flere detaljer og perspektiver, end du kan læse dig til
-
Sjove funfacts og overraskende indsigter, der får dig til at få øje på byen på en ny måde
-
Et nyt blik på udsigten, når de steder, du ser, pludselig får en historie
- Mulighed for at stille spørgsmål og dele perspektiver i den efterfølgende dialog
Når du først har fået øje på historierne bag udsigten, ser du aldrig byen helt på samme måde igen.